Onsdag den 19 juni, samledes vi ved pladsen for at lave nogle af de forbedringer vi igennem en del tid, har snakket om at gennemfører. Vi var rigtig heldige med vejret som holdte tørt og lunt.
De tre projekter som vi ville udfører var:
- Bygge en redskabskasse til opbevaring af havespil og diverse tilbehør til fri afbenyttelse.
- Opsætte en opslagstavle hvor alle kan slå informationer op som de mener er relevante for dem der måtte kigge forbi
- At plante blomsterfrø langs hækken for at øge biodiversiteten, og pynte lidt på pladsen



Den eneste opgave der kom 100% i mål, blev blomsterbedet som nu blot venter på at der skal komme lidt mere regn. Vi satser på at der nok skal komme lidt blomster på det i år, men at det nok bliver pænest til næste år
Opslagstavlen blev sat op, og er klar til brug, men den bliver muligvis forbedret løbende, alt efter behov. Der kommer nok en plexiglas plade over fronten, på et senere tidspunkt, for at beskytte opslagene mod vind og vejr
Redskabskassen er næsten færdig. Én af medlemmerne har doneret nogle sten som vi fik lagt i bunden af kassen. Med rester af træ fra selve hytten, og nogle andre donerede stumper, lykkedes det at bygge noget af kassen. Den forventes dog at blive færdiggjort snart med front og låge i fuld længde, belagt med tagpap.
Skriv et svar